Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

Udtalelse fra Glostrup Idrætsanlæg og Vej og Park vedr. status for opvisningsbanen

 

Opvisningsbanen er lukket for træning og kampafvikling og forventes først at kunne tages i brug primo uge 15. Opvisningsbanen – og de øvrige fodboldbaner – tages således først i brug senere end normalt, hvilket skyldes en ekstraordinær situation bestående af to sammenfaldende forhold.

 

For det første kommer der i 2019 et særligt stort pres på alle anvendelige fodboldbanerne samt opvisningsbanen. Det skyldes, at der skal anlægges en ny kunstgræsbane i Idrætsparken og et større areal skal omlægges, så det også kan anvendes som regnvandsbassin. I sæson 2019 mangler halvdelen af banerne derfor i 2019. Det betyder bl.a., at opvisningsbanen skal anvendes dagligt mod normalt to gange om ugen.

 

Det øget pres på bl.a. opvisningsbanen betyder, at det er særlig vigtigt, at den kommer ”godt fra start” i sæsonen. Der er afgørende for, at den kan klare den øget anvendelse i løbet af sæsonen. Derfor er det særlig vigtigt, at banerne får den rette pleje med gødning, tromling og tid til at kommet sig ovenpå vinteren, hvor der har været nulvækst.

 

For det andet har nedbørsmængden i marts måned været væsentligt højere end normalt med godt 2,5 gange mere nedbør end gennemsnitligt. Rekorden for marts måned fra 1978 med 100 millimeter blev slået allerede den 17. marts 2019. Det betyder, at det ikke har været fagligt forsvarligt, at køre ind med traktor og tromle samt gøde.

 

På den baggrund har Vej og Park, som foretager den faglige vurdering af banerne i samråd med Glostrup Idrætsanlæg besluttet, at opvisningsbanen først må tages i brug fra primo uge 15.

 

Ledelsen af Glostrup Idrætsanlæg er opmærksom på, at en ansat har udtalt sig divergerende i forhold til ovenstående. Det beklager vi. Desværre kendte den ansatte ikke sagens rette kontekst.